Camp Drømmeland 2027 – ofte stillede spørgsmål

Her finder du svar på det mest almindelige om boformer, overnatning, tilkøb og hvordan du sikrer, at du bor sammen med dine venner.

Boformer og områder Ophold og åbningstider Bo sammen i en lejr Tilkøb og priser

Boformer og områder

Hvilke boformer kan jeg vælge?

Du kan vælge mellem tre boformer:

  • Glamping tipi – sælges i to versioner: hele ugen eller – som noget nyt – 2 dages overnatning. Begge versioner inkluderer 2 campbilletter.
  • Mini tipi – inkl. 2 campbilletter.
  • Eget telt – du medbringer selv telt. Campbillet købes separat for hver person.
Skal jeg købe campbillet, når jeg har bestilt en tipi?

Nej. Glamping tipi (både hele ugen og 2 dages overnatning) og mini tipi inkluderer 2 campbilletter. Overnatter du i eget telt, skal der købes én campbillet pr. person.

Hvor i campen ligger de forskellige tipier?
  • Glamping tipi, hele ugen: område 1, 2 eller 3. Du vælger selv område, når du bestiller.
  • Glamping tipi, 2 dages overnatning: område 4. Gæster onsdag–fredag og gæster fredag–søndag placeres hver for sig.
  • Mini tipi: område 3 – men ikke ved siden af glamping tipierne i område 3.

Skal du bo sammen med andre, så aftal boform og område, før I bestiller. Læs mere under Bo sammen i en lejr.

Ophold og åbningstider

Hvornår har Camp Drømmeland åbent?
  • Åbner: tirsdag d. 15. juni kl. 10.00
  • Lukker: søndag d. 20. juni kl. 10.00
Hvilke nætter kan jeg overnatte?

Du kan købe overnatning til hele ugen.

Som noget nyt sælger vi også glamping tipier med 2 dages overnatning – enten onsdag–fredag eller fredag–søndag.

Hvornår kan jeg checke ind og ud?

Tipi eller telt til hele ugen

Check ind åbner tirsdag d. 15. juni kl. 10.00. Derefter kan du ankomme og tage af sted, når det passer dig – dog senest søndag d. 20. juni kl. 10.00.

Glamping tipi med 2 dages overnatning

Check ind er kl. 13.00 på ankomstdagen, og check ud er kl. 10.00 på afrejsedagen:

  • Onsdag–fredag: check ind onsdag d. 16. juni kl. 13.00, check ud fredag d. 18. juni kl. 10.00.
  • Fredag–søndag: check ind fredag d. 18. juni kl. 13.00, check ud søndag d. 20. juni kl. 10.00.

Bo sammen i en lejr

Sådan bor I ved siden af hinanden

Vil I bo i tipier ved siden af hinanden, skal følgende være på plads:

  1. I har købt samme boform.
  2. I bor i samme område. Bor I i område 4 (2 dages overnatning), skal I også have samme periode – onsdag–fredag eller fredag–søndag.
  3. Alle jeres tipier er tilknyttet samme lejr – senest d. 1. juni 2027.

Lejre gælder kun for tipier. Har du eget telt, skal du ikke oprette en lejr.

Trin for trin: opret eller tilknyt en lejr

1
Gå til Min konto
Log ind på Min konto.
2
Klik på Digitale produkter
Under Digitale produkter ser du alle dine tipier. Hver tipi har sin egen linje.
3
Klik på Se detaljer
Find tipien, og klik på listeikonet i kolonnen Handlinger.
4
Klik på Opret/tilknyt lejr
Knappen ser sådan ud: Opret/tilknyt lejr
5
Giv din tipi et kaldenavn
Første gang skal tipien have et kaldenavn. Kaldenavnet er synligt for alle, der har en boform i samme område som dig.
6
Opret en ny lejr – eller tilknyt en eksisterende
Opret ny lejr: Giv lejren et navn på mindst 8 tegn. Du bliver automatisk lejrchef.
Tilknyt eksisterende lejr: Vælg lejren på listen. Du kan kun vælge lejre i dit eget område.

Husk: Hver tipi skal tilknyttes lejren for sig. Har du købt flere tipier, gentager du trin 3–6 for hver af dem. Har dine venner købt deres egne tipier, gør de det samme fra deres egen konto og vælger jeres lejr på listen.

Frist: Alle tipier skal være tilknyttet lejren senest d. 1. juni 2027.

Kan vi bo sammen, hvis den ene har en glamping tipi og den anden en mini tipi?

Nej. Mini tipierne ligger i område 3, men ikke ved siden af glamping tipierne. Vil I bo sammen, skal I købe samme boform.

Kan en tipi med 2 dages overnatning bo sammen med en tipi til hele ugen?

Nej. Tipier med 2 dages overnatning ligger i område 4, mens glamping tipier til hele ugen ligger i område 1, 2 og 3. Man kan kun bo i en lejr i sit eget område.

Kan vi bo sammen, hvis den ene bor onsdag–fredag og den anden fredag–søndag?

Nej. I område 4 bor gæster onsdag–fredag sammen, og gæster fredag–søndag bor sammen. Vil I i samme lejr, skal I have købt samme periode.

Jeg har eget telt. Skal jeg oprette en lejr?

Nej. Lejre gælder kun tipier, fordi de er sat op på forhånd. Har du eget telt, placerer du selv dit telt, når du ankommer.

Vi har købt i forskellige områder. Kan vi stadig bo sammen?

Nej. En lejr kan kun have tipier fra samme område. Aftal derfor område med dem, du vil bo sammen med, inden I bestiller.

Hvem kan se mine oplysninger, når jeg er med i en lejr?
  • Tipiens kaldenavn er synligt for alle, der har en boform i samme område som dig.
  • Dit navn og din e-mailadresse bliver synlige for lejrchefen, når du tilknytter din tipi til en eksisterende lejr.
Hvornår får jeg at vide, hvilken tipi jeg skal bo i?

Når vi nærmer os Folkemødet, får hver tipi tildelt et nummer. Du kan se det under Digitale produkter i kolonnen Bemærkning, hvor der står "Tildelt teltnummer". Indtil da står der "Betalt". Husk at tilknytte din tipi til en lejr senest d. 1. juni 2027.

Tilkøb og priser

Kan jeg købe morgenmad?

Ja. Morgenmad koster 89 kr. pr. person pr. dag og kan købes til onsdag, torsdag, fredag og lørdag. Du vælger selv, hvilke dage du vil have morgenmad.

Kan jeg købe et håndklæde?

Ja. Et håndklæde koster 149 kr. og udleveres i infovognen.

Hvad er administrationsbidraget?

Der lægges et administrationsbidrag til ordren:

  • 100 kr. pr. boform
  • 25 kr. pr. campbillet, du køber

De 2 campbilletter, der er inkluderet i en glamping tipi eller mini tipi, koster ikke administrationsbidrag.